|
Kommunen skal spare, og i den anledning er der i Dagbladetet interview med Birgit Pedersen, SF,f ormand for Kultur- og Idrætsudvalget. http://www.sn.dk/SF-klar-til-at-skaere-i-sponsorater/Roskilde/artikel/73677
Blandt andet står støtten til Elitesport Roskilde for skud, og i den anledning vil Elitesport Roskilde gerne præcisere et par ting:
Bidraget fra kommunen er afhængigt af, hvor mange penge, Elitesport Roskilde selv henter hjem i forholdet 3:1. Hvis ESR f.eks. modtager 50.000 kr. fra erhvervslivet, udløser det 150.000 kr. fra kommunen. Der kan maksimalt udbetales 400.000 kr., og disse midler går ikke fra støtte til klubber eller fra andre kommunale puljer.
Midlerne går til talenter fra klubber i Roskilde kommune. Det er støtte til klubbernes dygtige udøvere og muliggør,at de kan drive det lidt videre.
Støtten til udøverne går altså direkte til aktiviteter i foreningernes regi.
Det muliggør,at talenterne kan få hjælp i deres udvikling, da klubberne ofte ikke kan støtte op med økonomi til en enkelt udøver
Det har betydet,at talenter fra Roskilde kommunes foreninger har hentet medaljer ved
VM, EM, NM og DM
Hvis foreningerne selv skulle finansiere tilsvarende tilskud til deres talenter, så ville de midler blive taget fra de øvrige aktiviteter i foreningen. Det ville altså gå ud over breddeidrætten og arbejdet med børn og unge i Roskildes idrætsklubber.
Elitesport Roskildes formål er at i samarbejde med kommunen, at hjælpe foreningerne med at støtte de talenter der findes. Ved netop at give foreningerne denne mulighed, kan der gives en hjælpende hånd til foreningerne i deres dygtige arbejde med de mange børn og unge.
I 2009 skaffede Elitesport Roskilde midler for godt 130.000 kr.
Elite Sport Roskilde har fuld forståelse for at alt er i spil når kommunen skal spare, men bestyrelsen vil gerne tillade sig at gøre opmærksom på de ovenstående faktorer.
I august måned er det støtteuddeling, og Elite Sport Roskilde udbetaler kr.205.00,- til talenterne. I januar støttede Elite Sport Roskilde ligeså med kr.45.000,-, så totalt kommer der i 2010 kr.250.000,- til gode ude i klubberne direkte til udøverne. |